Et smørrebrødsselskab med alt det bedste
Priserne gælder ved min. 20 personer og op til 5 timers arrangement.
Er I vilde med klassisk dansk smørrebrød – og ønsker en uformel, smagfuld og hyggelig måde at samles på – så er vores smørrebrødsselskab måske det helt rigtige. Vi serverer smørrebrødstårne med fem udvalgte slags smørrebrød fra vores kort, valgt på forhånd og ens for hele selskabet.
Oplevelsen begynder med bobler og snacks fra køkkenet og afsluttes med kaffe og kagebord. Undervejs har I fri adgang til øl, vin og sodavand fra vores drikkevarebuffet.
Pris: 595 kr. pr. person
Unge (11–15 år): 495 kr.
Børn (4–10 år): 250 kr. inkl. 2-retters børnemenu og drikkevarer ad libitum
Ønskes opdækning med hvide duge og stofservietter, kan dette tilkøbes for +20 kr. pr. person.
Vi tager naturligvis hensyn til allergener og tilbyder også vegetariske og veganske muligheder – blot giv os besked ved booking. Har I særlige ønsker til menu eller råvarer, tilpasser vi gerne mod en eventuel merpris.